Problemstilling
Problemstillingen tager udgangspunkt i overvejelser omkring mine elevers digitale dannelse. Når jeg ser på mine elever (sosu), er jeg ikke i tvivl om, at der er et behov for digital dannelse. Hos samfundets beslutningstagere er der stor enighed om, hvilken vej udviklingen skal gå: Digitalisering og atter digitalisering. Sideløbende føler flere og flere sig koblet af udviklingen, nok først og fremmest den ældre befolkningsgruppe. I forhold til mine unge elever er de kun sjældent så digitalt indfødte (og dannede), som mange forventer, og de har ofte kun et dybere kendskab til de få platforme, som de bruger. De ældre (40-60) er ofte fuldstændig på herrens mark med to pegefingre og en computer, der er købt dagen før studiestart. Det forekommer mig derfor, at den digitale dannelse (ja til tider alfabetisering) er en meget, meget stor opgave, som kan være svær at løfte indenfor den tidsramme, der er til rådighed. Man kan også spørge sig selv, om underviserne i det hele taget har kompetencerne til at løfte opgaven. Er danneren dannet nok til at danne - så at sige.
Gennem en del år har jeg som underviser i dansk og samfundsfag undervist i kildekritik i forhold til brug af nettet til informationssøgning for social-og sundhedsassistenter. Opgaven tager udgangspunkt i den problematik, som også Gynther kommer ind på i 'Didaktik 2,0(52ff)', nemlig den at eleverne ofte kommer til selv at gennemføre såkaldte k2 aktivitetet (i denne forbindelse at udvælge lærematerialer) og ofte fra nettet, men ikke har den fornødne kritiske kompetence til at gøre det. Selve opgaven, som jeg bruger til eleverne, er - uagtet sit indhold - meget analog. Jeg har printet forskellige netsider om emnet 'diabetes', og beder eleverne om at tage stilling til deres troværdighed ud fra forskellige parametre (hvad er kort sagt anvendeligt set i en SSAkontekst). Imidlertid har jeg aldrig været helt tilfreds med det niveau af refleksion, som eleverne har, når de laver opgaven. Grupperne bliver lidt for hurtigt færdige og får ikke de diskussioner, som jeg meget gerne vil have dem til at få. Kort sagt: den dannelse som jeg ønsker at opnå med opgaven, synes ikke at indfinde sig på det niveau, jeg ønsker den. Derfor vil jeg gerne benytte mig af denne lejlighed til at opgradere min opgave og gøre den mere web 2.0- agtig. Til dette formål vil jeg bruge en Padlet (se nedenfor). Ideen er, at skabe et mere 'demokratisk' rum for refleksion i klassen. Alle kan komme til orde og alle kan kommentere på den opgave, som er stillet i Padletten. Designet placerer sig derfor i øverste højre del af Gynthers model over web 2,0 praksisformer - altså former med en høj grad af tingsliggørelse og en høj grad af deltagelse. Designet er ikke helt færdigt endnu, men de grundlæggende ideer er på plads.
I min opgave vil jeg også meget gerne komme ind på dannelsesaspektet i sådan en opgave - og i det hele taget på spørgsmålet om, hvad digital dannelse er. Derfor forestiller jeg mig at bruge Tække og Paulsens firfaldsmodel samt de 6 grundtræk for digital dannelse.
Her er jeg lidt i tvivl: Kan firfaldsmodellen ses som en slags didaktisk model, der fortæller noget om, hvordan undervisningen skal tilrettelægges, hvis man vil opnå digital dannelse? Hvis ikke: hvilke andre didaktiske modeller synes du passer til min problemstilling.
Skulle jeg eventuelt bruge den E-didaktiske overvejelsesmodel - med fokus på et socialkonstruktivistisk forløb? Eller Gynther i 'Didaktik 2.0' kap 3 - som vi desværre ikke har fået udleveret, men kap 2 lover en ny didaktik og mere web 2.0 tidssvarende.
Endelig forestiller jeg mig at bruge Kolbs læringscirkel som læringsteori, idet min opgave og dens forløb på mange måder følger denne cirkel. Eleverne bliver udsat for en konkret oplevelse (seks forskellige kilder til diabetes), som de skal reflektere over i forhold kildernes troværdighed set i relation til social-og sundhedsassistentens arbejde. Herefter skal de tage stilling til, hvad det egentlig er der gør en kilde troværdig (altså en abstrakt forståelse), hvorefter de i deres praksis og øvrige skoleforløb vil være i stand til at foretage en systematisteret afprøvning/eksperimenteren.
Jeg kan være lidt i tvivl om hvorvidt jeg skal vælge Illeris model i stedet, fordi den også har samspilsdimensionen, der jo er et vigtigt element i opgaven. Hvad synes du?
Herunder kan du se et udkast til, hvordan den endelige opgave kommer til at se ud.
