Kolb forever!

Jeg har, så længe jeg har kendt til den, været glad for Kolbs læringsmodel. Den er så enkel og indlysende: Al læring tager udgangspunkt i en konkret erfaring. Man oplever, ser, læser, hører - kort sagt erfarer et eller andet, og det 'et eller andet' kan enten passere gennem ens hoved (og man lærer dermed intet) - eller man kan underkaste det reflektion og dermed starte en læringsproces.  Reflektionen fører uvægerligt til, at der opstår forskellige spørgsmål omkring det erfarede, og disse spørgsmål vil man - hvis den rette portion af nysgerrighed (eller skolemæssig tvang) er tilstede - undersøge nærmere og gøre til genstand for begrebsliggørelse/abstrakt tænkning - eller man vil undersøge teorier som allerede findes på området. Man kan derefter - klogere (teoretisk samt refleksivt) kaste sig ud i et nyt eksperiment med det erfarede - og dermed gøre sig nye erfaringer, som igen kan være udgangspunkt for nye refleksioner osv. På denne måde har Kolb beskrevet en slags læringsmæssig perpetuum mobile, der for så vidt aldrig stopper - en cykel der fortsætter så længe energi haves - og derfor passer hjulet også perfekt som model.






Som en naturlig følge af læringscirklens fire stadier og erkendelsesformer opererer Kolb med fire grundlæggende læringsstile. I danske læringsstiltest som er inspireret af Kolb, benævnes læringsstilene ofte som stadierne i refleksionscirklen - altså med ord som den konkrete, den reflekterende, teoretikeren eller den eksperimenterende. Kolb selv lægger mere vægt på rummene mellem akserne og bruger derfor selv betegnelserne divergent, konvergent, assimilativ og akkommodativ (se næste model).
  

Når man ser på modellen, virker det som om læringen kun kan begynde et sted, altså med den konkrete erfaring. En af Kolbs pointer er imidlertid, at den kan begynde hvor som helst i cirklen. Ideelt set begynder man måske i det konkrete, men i princippet kan man også begynde i den abstrakte forståelse eller i eksperimentet. Forudsætningen for at man kan tale om læring er imidlertid, at man ikke bliver stående på den enkelte station, men bevæger sig videre i cirklens logik og når hele vejen rundt for på denne måde at gøre læringen færdig (Kolb, David: Experiental learning. Prentice-Hall 1984).

    Illeris kritiserer Kolbs læringsmodel for kun at tage højde for det rent kognitive, og dermed undlade både motivationen og de sociale kontekster (altså de to komponenter, som Illeris selv beskriver i sin læringsmodel ud over de rent kognitive). Og ja Illeris har ret her. Til gengæld vinder modellen på sin beskrivelse af den kognitive proces som netop en proces, der er sammensat af flere forskellige komponenter. Læringsmodellen bliver derfor også en slags analyseredskab, der kan opdele læringen i forskellige dele: Hvor er vi nu - og hvad mangler vi eventuelt? Dermed bliver den også superanvendelig i undervisning, hvor den har været inspiration til både sygeplejeprocessen og PBL (problembaseret læring).