Klasse eller hovedbanegård?

Tække og Paulsen - refleksioner

Evolutionært set er det lige nu, at der dukker et væld af nye undervisningsformer op, hvor kun få vil blive selekteret på længere sigt. (17).

Netop..og lige nu befinder vi os i  en klondyketid, hvor en masse 'gøgl' går som gangbar didaktik, fordi den er digital - og ny - og dermed spændende.

...mange elever oplever, at de havner i afhængighedslignende misbrugsproblemer i forhold til de nye medier, der skaber stress og går ud over den faglige læring. Der er dog i vid udstrækning tale om et kollektivt fænomen, der hænger sammen med , at der endnu ikke er udviklet sociale normer, der kan regulere de nye aktivitetstyper. (s.20)

Meget rigtigt, men har vi efterhånden ikke været meget længe i denne overgangsperiode, og kan man overhovedet se tegn på, at nye brugbare sociale normer (i undervisningssituationen og for så vidt også ved middagsbordet!) er ved at opstå. Gad vide om der findes antropologiske/sociologiske undersøgelser på området? Det kunne være spændende at lave observerende etnografi i en grundforløbsklasse i denne forbindelse, måske kombineret med en spørgeskemaundersøgelse. Mon eleverne ville svare ærligt på sådan en?

Sociale medier virker som opfangelsesapparater, der tiltrækker elevernes opmærksomhed. Resultatet er distraktion, adspredelse og en svækket undervisningsmaskine (sic!) - der kæmper for at fastholde elevernes opmærksomhed. Udfordringen er her, hvordan man i det nye mediemiljø får skabt fælles opmærksomhed og tilstrækkelig vedvarende koncentration om undervisningens indhold. (20).

Eleverne befinder sig ofte ikke i et klasserum, men på en hovedbanegård, hvor de konstant bliver prajet af venner og bekendte og tilfældigt forbipasserende. Og man kan jo ikke ignorere et praj - eller kan man? Lyden af en indløbet sms kan få selv voksne mænd til at fjerne opmærksomheden fra motorvejen i mere end 30 sekunder i træk. Hvad kan man så forlange af en teenager med ufærdige frontallapper?

Mange lærere og skoler har reageret med ineffektiv automatreaktioner. Enten har man forsøgt at 'genlukke' undervisningsrummet gennem forbud mod at bruge de nye medier til andet end det, som strengt taget er fagligt. Eller så har man forholdt sig ligegyldigt og dermed lagt ansvaret over på eleverne. Ingen af disse reaktioner i diverse afarter støtter eleverne til at blive digitalt dannede. Tværtimod ser de begge ud til at skade lærer-elev-forholdet og rammer især de, som har det ringeste faglige udgangspunkt og dårligste ressourcer at kunne trække på uden for skolen. (21).

Dette er et 'spørgsmål', som i høj grad kræver et svar - og hvis vi ikke finder frem til en ny 'klasse/undervisningskultur', kan 'undervisningsmaskinen' gå helt i stå.

Tække og Paulsen skriver senere om problemet ved at gå tilbage til det gamle undervisningsrum: Det gamle rum vil ikke medvirke til, at eleverne bliver digitalt dannede. De mål, der hører det gamle rum til, vil mangle den fornødne justering til nutidige og fremtidige medie-udfordringer. I stedet må vejen frem være, at lærere og elever danner kritiske og eksperimenterende kollektiver, der udforsker de nye medier og den socialitet, der bæres igennem disse. Kun sådan tager man dannelsesansvaret på sig i relation til den verden vi lever i i dag. (22)

Hmmm...lyder lidt RUC'sk og kan måske virke der, men hvad med en erhvervsskole? Hvad er 'kritiske og eksperimenterende kollektiver' - ikke noget særligt konkret bud på en ny undervisningskultur.